VELGØRENHED
EN VIGTIG DEL AF KONCEPTET

Velgørenhed er en vigtig del af konceptet bag ShoppingBAZAR. Især velgørenhed for børn ligger mig meget på sinde. Det er en gave hver dag vores børn er sunde og raske - men bestemt ikke nogen selvfølge. Hjertet i ShoppingBAZAR´s logo symboliserer denne hjertesag.

Mine kunder, udstillere og sponsorer er med til, at gøre en forskel på hver messe. Kunderne køber billetterne til de fantastiske foredrag samt køber shoppingbags og lodder i vores velgørenhedstombola. Udstillerne deltager også tit i foredragene inden messen og donerer gerne flotte gevinster til tombolaerne på de enkelte messer. Uden de mange fantastiske sponsorer af magasiner, vareprøver, gevinster til tombolaen, messecentrenes gratis leje af foredragssale m.m. kunne det selvfølgelig slet ikke lade sig gøre.
En stor hjertelig tak til Jer allesammen, for hjælpen til, at gøre en forskel.  

Personligt er jeg selv fundraiser for Trekantområdets store børneafdeling på Kolding Sygehus samt en af initiativtagerne til den succesfulde forening
 www.hospitalsklovnekolding.dk.
I denne forening samler vi hvert år 400.000 kroner ind til børneafdelingen, hvor vi bl.a. står for aflønning af hospitasklovnene. Vi har Danmarks bedste klovneordning med 4 klovnedage om ugen, som gør en stor forskel for de 5500 børn, der hvert år er indlagt på Kolding Sygehus.

På messerne er der altid et foredrag med kendte mennesker inden messen starter. Overskuddet herfra går til børneafdelingen på Kolding Sygehus. Der bliver ligeledes solgt ShoppingBags med magasiner og varerprøver til fordel for selvsamme børneafdeling og foreningen Hospitalsklovne Kolding har altid en luksustombola på messerne - hvorfra alle pengene ubeskåret, går til vores store arbejde.

ShoppingBAZAR donerer ligeledes hvert år, julegaver til de indlagte børn på Kolding Sygehus. De sidste par år har mine børn og jeg været på afdelingen og dele 100 lækre gaver ud. Legokasser, covergirl, dukker, togbaner m.m. var et stort hit hos børnene - så vi glæder os allerede til at gentage sucessen til jul 2012.

Smil fra Dorthe